Dankort  Visa  MastercardMobilePayGLS  Viabill
KurvTotal: 0,00 DKK
0
Vis kurv
  • Kundeservice året rundt 8-20
  • Godkendt våbenhandler af Politi, PAC
  • Kontrolleret og godkendt af e-mærket
HANDELSBETINGELSER

Generelle oplysninger

Gunpit.dk ApS
Tjørring Hovedgade 33
7400 Herning
kundeservice@gunpit.dk
Telefon: 77 77 44 44

Indholdsfortegnelse

Betaling
Levering
Fortrydelse
Returnering
Varens stand ved returnering
Tilbagebetaling
Oplysning ved køb
Konkurrencer
Reklamation
Standardfortrydelsesformular

Betaling

Hos Gunpit.dk kan du anvende de mest gængse betalingsløsninger i Danmark. I øjeblikket tager vi imod følgende betalingsmuligheder:

Dankort
VISA
Mastercard
MobilePay

Når du lægger en ordre hos Gunpit.dk, bliver pengene reserveret på din konto. Når vi har pakket ordren, og den er overleveret til den valgte transportør, hæver vi betalingen på dit kort. Alternativt reserveres pengene indtil de frigives ifølge aftale med din kortudsteder. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

Viser det sig, at vi ikke kan levere hele eller dele af din ordre, hæver vi kun, hvad der svarer til den faktiske leverance. Din faktura sendes til dig via e-mail.

Betaling foregår via et sikkert betalingssystem. Systemet er PCI-certificeret, et system som er udviklet af VISA og Mastercard, og dette indebærer at betalingssystemet gennemgås én gang årlig, samt at netværket skannes fire gange årligt. Betalingssystemet opfylder alle sikkerhedskrav, der stilles, og det er ligeledes godkendt og certificeret af Nets. Al kommunikation mellem kortbetaler og betalingssystemet foregår via en krypteret SSL-forbindelse. Data mellem betalingssystemet og Nets' betalingsserver er ligeledes krypteret.
 

Levering

Ordrer ekspederes og afsendes inden for 24 timer.
Hvor bestillingsvarer er angivet, kan der opleves en længere leveringstid.
Den normale leveringstid til adresser i Danmark, er 1-3 hverdage under normale vejr- og vejforhold efter ordreafsendelse. Varerne sendes med GLS til enten PakkeShop eller hjem til dig - du vælger selv, hvad der passer bedst til dig.
 

Køber du for mere end 1000 kr.

GLS PakkeShop Gratis
GLS Omdeling Privat 39,00 kr.


Køber du for mindre end 1000 kr.

Fragtpriser GLS PakkeShop:
 
Op til 1 kg 48,00 kr.
1 - 5 kg 55,00 kr.
5 - 10 kg 69,00 kr.
10 - 15 kg 90,00 kr.
15 - 20 kg 105,00 kr.

Fragtpriser GLS Omdeling Privat:

Op til 1 kg 73,00 kr.
1 - 5 kg 80,25 kr.
5 - 10 kg 94,00 kr.
10 - 15 kg 116,00 kr.
15 - 20 kg 129,00 kr.

Våbentransport*

Op til 1,5 kg 218,75 kr.
1,5 - 5 kg 375,00 kr.
5 - 10 kg 580,00 kr.
10 - 15 kg 711,25 kr.

* Jf. dansk lovgivning skal våben og våbendele sendes med godkendt våbentransportør, hvis kaliber er større end 4,5 mm. Lyddæmpere skal også sendes med våbentransport. Vi imødekommer loven, og det er derfor IKKE muligt at lave undtagelser.


Fortrydelse

Du har 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varen overleveret af transportøren. Fortrydelsesretten er kun gældende, hvis du giver os klar besked, inden de 14 dage udløber. Hvis du vil gøre brug af fortrydelsesretten, kan du give os meddelelse herom enten via kundeservice@gunpit.dk eller på telefon 77 77 44 44. Alternativt kan du udfylde standardfortrydelsesformularen, og maile den til os.

Fortrydelsesretten er i øvrigt kun gældende for private forbrugere.

Hvis du ønsker at fortryde et køb, Det er dig som kunde, der afholder forsendelsesomkostningerne ved en fortrydelse. 


Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

 Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for varer, som er omfattet af våbenloven.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 399 kr.


Returadressen er følgende:
Gunpit.dk
Tjørring Hovedgade 33
7400 Herning

Varens stand ved returnering

Enhver værdiforringelse af varen, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber, hæfter du som køber for. Du må således prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Idet man ikke kan forvente, at man kan prøve at skyde med et luftgevær, luftpistol eller anden tilsvarende genstand i en butik, må du således heller ikke skyde med de nævnte genstande, når disse er kommet dig i hænde.

Hvis varen er prøvet ud over det ovenfor beskrevne, betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, hvilket afhænger af varens handelsmæssige værdi.

Vil du have hele købsbeløbet retur, må du altså gøre det samme, som du kan få lov til i en fysisk butik, tage varen i hænderne, vende den rundt og kigge på den, men ikke tage den i egentlig brug. At tage genstanden med uden for og skyde med den betragtes som at tage varen i egentlig brug.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Den originale embalage bør ikke anvendes som forsendelsesembalage. Du skal altså med andre ord pakke anden materiale rundt om den originale embalage, og det skal gøres forsvarligt, så den originale embalage ikke ødelægges ved returnering. Det er dig, der bærer risikoen for beskadigelse af embalage, når du sender en vare retur.


Tilbagebetaling

Du får dine penge tilbage, når du fortryder dit køb. Forligger der en værdiforringelse, og som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Benytter du din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig inklusiv leveringsomkostninger. Hvis du anvender en anden leveringsform efter eget valg end den billigste standardlevering, som tilbydes af os, så tilfalder eventuelle ekstraomkostninger ved dit valg af leveringsform dig.

Tilbagebetaling af købsbeløbet sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du har besluttet at fortryde dit køb.

Købsbeløbet tilbagebetales til det betalingsmiddel, som blev benyttet ved den oprindelige transaktion, medmindre du har informeret os en anden form for tilbagebetaling.

Tilbagebetalingen kan tilbageholdes, indtil vi har modtaget varen retur medmindre, at du kan dokumentere, at varen er returneret til os.

Du har ubegrænset returret hos Gunpit.dk. Ja, du læste rigtigt - UBEGRÆNSET.
Hvis du vil gøre brug af din returret, skal du give os meddelelse herom enten via kundeservice@gunpit.dk eller på telefon 77 77 44 44. Det er vigtigt, at du giver os tydelig besked om, at du ønsker at gøre brug af din returret. Det er altså ikke nok bare at nægte modtagelsen eller undlade at afhente varen hos GLS PakkeShop.

Sammen med din ordrebekræftelse har du modtaget en standardfortrydelsesformular, som du kan sende tilbage til os.
Den ubegrænsede returret gælder KUN for varer, som IKKE er taget i brug - emballagen skal altså være UBRUDT og INTAKT.

Det er vigtigt at understrege, at det er dig som kunde, der bærer risikoen for varen fra tidspunktet for dennes levering. Du skal som kunde derfor sørge for, at varen er forsvarlig pakket ind, når du returnerer denne. Bliver varen beskadiget som følge af uforsvarlig indpakning, så hæfter du for varens beskadigelse.

Det er dig som kunde, der afholder forsendelsesomkostningerne ved returnering af varer, som ikke er defekte.


Oplysninger ved køb/Persondatapolitik

Når du handler hos os, har vi behov for nedenstående oplysninger, så vi kan ekspedere din ordre og levere denne til dig.

  1. Dit fulde navn
  2. Din leveringsadresse
  3. Dit mobiltelefonnummer
  4. Din e-mailadresse

Alle persondata registreres hos Gunpit.dk i fem år, hvorefter disse slettes.

For at vi kan servicere dig efterfølgende, har kundeservice adgang til oplysningerne, som du har afgivet. Direktøren har ligeledes adgang til oplysningerne, og er også dataansvarlig herfor.

Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.

Du kan til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse mod registreringen, og her kan du også få indsigt i hvilke oplysninger, der er registret om dig. Dette har du ret til jf. Persondataloven. Henvendelse om registrering af oplysninger rettes til kundeservice@gunpit.dk

Når du indtaster e-mailadresse og mobiltelefonnummer, giver du automatisk samtykke til, at vi må kontakte dig på e-mail eller SMS med informationer om din ordre. Du accepterer samtidig vores persondatapolitik og cookies, når du anvender hjemmesiden.

*** VIGTIGT: Dokumentation i.f.b.m. køb af luftvåben ***

Jf. våbenloven i Danmark skal du være 18 år eller ældre for købe et luftvåben i 4,5 mm. Vi skal som virksomhed sikre os, at dette krav er opfyldt, og derfor skal du sende dokumentation herfor f.eks. med et billede af dit kørekort, gule sundhedskort eller pas, hvor vi kan identificere dit navn og de første seks cifre i dit CPR-nummer. Tildæk de sidste fire cifre, da vi ikke har behov for disse. Send dokumentationen til kundeservice@gunpit.dk


Konkurrencer

Når vi afholder konkurrencer, har alle mulighed for at deltage, og det forudsætter ikke tilmelding til nyhedsbrev. Du er med i lodtrækningen, når du deltager i konkurrencen enten via e-mail eller på facebook. Og at du har svaret rigtigt på spørgsmålene. Får vi mistanke om snyd, forbeholder vi os ret til at udelukke de(n) snydende deltager(e) fra konkurrencen.

Når konkurrencen er afsluttet, og en vinder er udtrukket, får vinderen direkte besked på e-mail. Vinderen offentliggøres på Facebook og i vores nyhedsbreve. Præmien modtager vinderen inden for 14 dage. Præmier kan ikke byttes til kontanter eller andre varer.

Når du deltager i en konkurrence, skal du huske at afgive alle oplysninger, når du indsender dit svar, så vi kan sende præmien til dig, hvis du vinder. Afgiver du forkerte oplysninger, kan vi ikke gøres ansvarlige herfor. Vi forbeholder os ret til at ændre i gevinsterne samt ophævelse af en konkurrence.


Reklamation

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.
Alle varer er visuelt kontrolleret før de sendes til dig. Når du køber hos os, kan du som forbruger inden for 24 måneder reklamere over mangler ved produktet jf. Købeloven. Herigennem har du ret til at få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation og forudsat at reklamationen er berettiget. For at gøre brug af reklamationsretten er det en forudsætning, at manglen på varen ikke er opstået som følge af forkert anvendelse af varen eller anden skadevoldende adfærd.

Uanset hvad der er galt med dit produkt, vil vi selvfølgelig være behjælpelige med at udbedre problemet. Vær dog opmærksom på følgende situation: Hvis vi modtager et produkt til reklamationsbehandling og vi konstaterer, at produktet ikke er fejlbehæftet, eller med andre ord, er fuld funktionsdygtig, opkræver vi efterfølgende et fee på 500 kr. inkl moms til dækning af omkostningerne i forbindelse med undersøgelse af varen samt forsendelse frem og tilbage.

Når du opdager en mangel ved varen, skal du informere os herom inden for ”rimelig tid”. Hvis du reklamerer to måneder efter, at manglen er opdaget, er dette jf. retspraksis rettidigt 

Hvis du har en reklamationsberettiget mangel, vil du få refunderet dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Den mangelfulde vare sendes til:

Gunpit.dk
Tjørring Hovedgade 33
7400 Herning

Det er vigtigt, at du vedlægger en detaljeret beskrivelse af manglen sammen med varen, så vi hurtigt kan ekspedere din reklamation. Husk også at vedlægge ordrenummer, navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis nødvendigt.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 


Alderskrav for anskaffelse af luftvåben - 18 år

For at du kan anskaffe dig et luftvåben i Danmark, så kræver loven, at du er fyldt 18 år. Når du accepterer handelsbetingelserne i betalingsvinduet, så bekræfter du samtidig, at du opfylder alderskravet i loven. Du må gerne som forælder anskaffe et luftvåben, som du vil anvende sammen med dine børn. Vi anbefaler, at du som forælder ikke overlader luftvåben til børn eller unge under 18 år, men at du i stedet for sørger for ansvarlig vejledning, og samtidig holder opsyn under skydningen.

Registreringspligtige våben/-tilbehør og ammunition
Alle tilladelser skal i dag søges på politiets hjemmeside. Køb af haglvåben med kaliber større end 4,5 mm kræver jagttegn. Kopi af tilladelse, jagttegn og ID opkræves og skrives i våbenbogen. Køber har pligt til at registrere det anskaffede våben inden 8 dage efter overdragelsen.


Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Erik Grønne på telefon 77 77 44 44. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
www.naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 8. januar 2024


Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til

Gunpit.dk
Tjørring Hovedgade 33
7400 Herning
kundeservice@gunpit.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer [indsæt varer, der returneres].

Ordrenr:
Bestilt den/modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato: