Hatsan
Serious, Solid, Impact Hatsan startede med at producere luftvåben og almindeligt skydevåben tilbage i 1976 som følge af en stigende efterspørgsel efter våben til mange formål - alt lige fra jagt til forsvar og sikkerhed. I dag fremstår Hatsan som en innovativ og højteknologisk virksomhed inden for våbenproduktion, og årsagen til deres succes skal findes i et meget tæt og langvarigt samarbejde, som Hatsan har haft med tusindvis af kunder inden for brancher som jagt og forsvarsindustrien. Hatsan er desuden et internationalt kendt brand, hvilket også er årsagen til at de eksporterer våben til mere end 100 lande verden over. Hos Hatsan har de gennem mange år haft konstant fokus på at forbedre deres produkter, og man kan tydelig se, at der er sket en væsentlig forbedring gennem årene. Stort set alle komponenter, som indgår i Hatsans færdige produkter, produceres af Hatsan selv i deres 35.000 m2 store produktionsfaciliteter i Izmir, Tyrkiet. Denne produktion inkluderer alt fra bearbejdning af træ og metaldele til blånering, lasergravering i træ- og metaldele samt samling og kvalitetstests. |